Fortelt - Valg af rengøringsmiddel


Fortelt – Valg af sæbe til rengøringen

Isabella har lanceret fire nye produkter til vedligeholdelse af forteltet, så rengøringen bliver endnu nemmere for campister. De nye produkter ”Isacellen” skal erstatte den velkendte klassiker ”Alpha123”, som var et universalt rengøringsmiddel til forteltet. Isacellen findes i følgende varianter: All year, All season, Anti-mould og Window. Du kan læse mere om de forskellige produkter herunder.


Mountain View

Isacellen All year

Denne sæbe er, som navnet antyder, en helårssæbe, og er specielt udformet til løbende vedligeholdelse. Det gode ved Isacellen All year er, at man ikke behøver at imprægnere forteltet bagefter, da den er mere skånsom mod teltet. Vi anbefaler dog altid at imprægnere teltet efter en vask.    

Sådan gør du:
1. Børst det værste snavs af uden brug af vand.
2. Skyld med vand og børst igen.
3. Påfør Isacellen All year direkte på og børst med en fugtig børste.
4. Skyld til sidst hele teltet, indtil alt skidt og snavs er fjernet.



Mountain View

Isacellen Anti-Mould

Isacellen Anti-Mould er beregnet til at bekæmpe mug og jordslåethed. Sæben er meget kraftig og det kan have en afblegende effekt på forteltet. Vi anbefaler kun at bruge sæben, hvis overstående produkter ikke har løst problemet. Det er ligeledes vigtigt, at man fjerner møbler og lignende i forteltet, da sæben kan have en skadelig virkning.


Sådan gør du:
1. Fjern alle ting, som kan blive udsat for rengøringsmidlet.
2. Vrid en klud og tør det meste snavs af indvendigt på dugen.
3. Påfør sæben direkte på det angrebne område og lad det sidde i en time.
4. Gentag processen, hvis problemet ikke løst.



Mountain View

Isacellen All season

Isacellen All season er beregnet til at klargøre ens fortelt til den kommende sæson, og det anbefales kun at bruge den før og efter sæsonen. Sæben er forholdsvis kraftig, og går dybere ned i stoffet, så man bedre kan fjerne snavs, skidt og alger. Isabella fremhæver, at man skal imprægnere forteltet bagefter.


Sådan gør du: Følg samme procedure som ved ”Isacellen All year”



Mountain View

Isacellen Window

Isacellen Window er ideel til at vaske vinduerne i forteltet, og der medfølger en mikrofiberklud, som gør det nemt af fjerne snavs og skidt.


Sådan gør du:
1. Sprøjt med vand, så det meste snavs er væk.
2. Påfører sæben direkte.
3. Aftør med kluden.


    Rentefrit
    Damsgaards CaravanCenter  |  Funder Bakke 53  |  8600 Silkeborg  |  86 82 58 26  |  info@damsgaardscaravancenter.dk
    æ